Chefs Choice

Med sit righoldige udvalg har Chef's Choice gjort deres til, at du ikke længere kan finde undskyldninger til at få købt en knivsliber!

Chef's Choice har manuelle slibere, slibere med motor, slibere til asiatiske knive og til vestlige knive.

Vi er helt på det rene med, at der findes et utal af myter omkring knive og knivslibning, og på disse sider håber vi, at du kan finde svar på dine spørgsmål: Ellers send os en mail ved at bruge formularen herunder.

Hvorfor Chef's Choice?

Kender du svarene på nedenstående spørgsmål:

  • Du køber knive til flere tusinde kroner – hvorfor sliber du dem ikke?
  • Og selv hvis du gør – gør du det korrekt? Bruger du slibesten eller måske strygestål? Og kan du overhovedet finde ud af at gøre det rigtigt?
  • Mange af de bedre butikker tilbyder slibning, men kan du undvære din favoritkniv i en hel uge?

Svarene blæser ofte i vinden – men...

Der er en løsning på det hele:
Chef´s Choice!

Myter

Nuvel, det er bare knive... men dine knive er faktisk et af de redskaber som du bruger mest i hverdagen (måske bortset fra computeren og telefonen).

Og med brug følger slid, så der er kun to måder at holde dine knive skarpe og brugbare på: Slib dem – eller lad være med at bruge dem.

Her er et par myter, vi gerne vil aflive:

  • Skarpe knive = færre ulykker.
    Korrekt:
    Det er de sløve knive, du især skal passe på.
    Det er de sløve knive, der smutter i uforudsigelige retninger, når du skærer.
    Det er de sløve knive, hvor du bliver nødt til at lægge vægt i og file ukontrollerbart løs.
    Skarpe knive er selvfølgelig farlige – det er trods alt en kniv – men med en skarp kniv kan du koncentrere dig om arbejdet og om at passe på.
    Du bør du advare familien, hvis du har slebet knivene, for det er et helt nyt redskab du har!
  • Hver gang du sliber en kniv, bliver kniven ridset og slidt ned.
    Forkert:
    Kniven bliver slidt, når du bruger den!
    Chef's Choice fjerner kun metalstøv. Grunden er, at alle deres slibere har ultrafine diamantbelægninger. Du kommer ikke til at se hele spåner af din fine, dyre kniv blive spist af dine nye Chef's Choice!
    Når din Chef's Choice har formet knivsæggen... så tager den ikke mere!
    Køber du en elektrisk version af Chef's Choice, vil du se, at den arbejder med over 3000 omdrejninger i minuttet, og det betyder, at præcisionen er nærmest uhyggelig: 15,0 eller 20,0 grader alt efter model og kniv
  • Man kan bare bruge strygestål eller slibesten!
    Forkert:
    Strygestål er som udgangspunkt virkelig godt til at rette knivsægge ud, der har fået slag fra siden.
    Du har ikke en chance for at bruge et strygestål eller en slibesten korrekt med mindre du har masser af øvelse (og har stående tilgivelse fra din bedre halvdel).
    Det er umuligt at holde kniven i den rette vinkel langs hele æggen, og du risikerer faktisk at gøre det værre, hvis du ikke er meget, meget påpasselig!
  • Selv de bedste og dyreste knive skal slibes!
    Korrekt:
    Men jo bedre stål de er lavet af jo længere kan de holde deres skarphed.
    De allerbedste knive kan holde i et par måneder ved almindelig husholdningsbrug.
    De mindre gode holder sjældent deres skarphed længere end en uges tid.

Chef's Choice i AktionChef's Choice: Vinkler på vestlige og asiatiske knive.

 

"There never was a good knife made of bad steel", som Benjamin Franklin sagde.
Men alle knive skal slibes! Også de gode.